Copyright © All Rights Reserved

 

 

 

 

Yin Yoga, MediYoga og Mindfulness

ved Kristine Poulsen

 

Om Kristine Poulsen

 

Baggrund - lidt fakta

 

Det hele begyndte et helt andet sted end yoga og mindfulness ... en lang rejse med mange sving og omveje. Den ultrakorte version er, at jeg oprindelig er uddannet cand.ling.merc., og sprog har været min næringsvej de første 25 år af mit arbejdsliv.

 

Jeg har dyrket yoga i mere end 20 år, og det er nu min livsvej.

 

Jeg er uddannet instruktør i Hatha yoga, og har videreuddannet mig til instruktør i Yin Yoga hos Biff Mithoefer. Jeg videreuddanner mig løbende, ligesom jeg modtager supervison af Biff Mithoefer. Se eventuelt mere på www.biffmithoeferyoga.com

 

Jeg har modtaget undervisning af Helen Gamborg og Erik Mikkelsen siden 2006. www.gamborg-mikkelsen.dk

 

Jeg er uddannet instruktør i mindfulness og meditation fra Skolen for Anvendt Meditation ved Jens-Erik Risom. www.anvendtmeditation.dk

 

Jeg er desuden uddannet MediYoga instruktør. Læs mere om MediYoga her da.mediyoga.com

 

I min rygsæk har jeg også en coachuddannelse, som jeg bruger som en integreret del i min undervisning og formidling, uanset om det er hold eller enkeltpersoner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvorfor holder jeg så meget af Yin Yoga?

Det var kærlighed ved første kontakt. Jeg mærkede umiddelbart en helt anden forbindelse med kroppen, en fornemmelse af at være til stede med og i kroppen. Jeg fandt ud af, at der rent faktisk også er et liv 'syd for halsen'. At det er der, det virkelige liv udspiller sig.

 

Jeg tror, det er langsomheden i Yin Yoga, der gør, at kroppen elsker at lave øvelserne. Den når at falde til ro, og det betyder, vi fysisk får kontakt med og bearbejder led, ledbånd og bindevæv, og vi kan ikke undgå, at kroppen bliver mere smidig af det. Og det tager ikke så lang tid, som vi måske tror.

 

Den mentale del af Yin Yoga har betydet mindst lige så meget for mig som den fysiske. For hvad sker der, når vi placerer kroppen i en stilling og dernæst beder den om at forholde sig i ro i flere minutter?

 

Så finder vi ud af, at vi har et sind, der som regel ikke mener, det er jordens bedste idé, vi er i færd med at udleve i praksis! Hvad har du gang i? Det er ikke godt nok det, du gør! Eller, lad mig komme væk og ud herfra! er typiske tanker, der melder sig, når kroppen ikke har bevæget sig et antal øjeblikke, og der måske er fysisk intensitet på spil.

 

Så hvad skulle jeg stille op med de irriterende og nogle gange insisterende tanker? Svaret fandt jeg i den værktøjskasse, jeg efterhånden havde fået opbygget gennem videreuddannelse og forskellige udviklingsforløb, nemlig Mindfulness.

 

Mindfulness vil sige at være til stede - fysisk, mentalt og emotionelt - med det, der nu er i øjeblikket. Mindfulness er rummende, accepterende og venlig, indbegrebet af Yin.

 

Fordi jeg selv har mærket effekten af Yin Yoga og Mindfulness på egen krop og psyke - så at sige taget min egen medicin - er det også det, jeg kombinerer i min undervisning. På den måde bliver det endnu tydeligere, at Yin Yoga ikke blot er en fysisk aktivitet, men i lige så høj grad en anledning til at tage hånd om sindet.

 

Yin Yoga og Mindfulness er på den måde en helhedsorienteret træning for krop og psyke.

 

Jeg ønsker at være med til at udbrede viden og erfaring om det, der kan hjælpe hver især af os til at leve på en måde, som er mere i overensstemmelse med det, vi værdsætter allermest.

 

... og så kan jeg i øvrigt godt lide ...

at være i naturen, vandre, cykle, ro i kajak, få jord under neglene i min have, strikke. Jeg tager hånd om min egen mentale sundhed ved at meditere en halv time hver morgen.

 

Interesseret i at høre mere?

Hvis du har lyst til at høre mere om Yin Yoga, Mindfulness eller MediYoga, er du altid velkommen til at kontakte mig.

 

Telefon: 29 92 20 92

 

 

 

 

 

 

Nyttige links

Jeg er med i et internationalt fællesskab, der udbreder viden om Yin Yoga.

Se mere på:

www.yinyoga.com

 

 

 

You do not have to be good.

You do not have to walk on your knees

for a hundred miles through the desert repenting.

You only have to let the soft animal of your body

love what it loves.

(Citat fra Dream Work by Mary Oliver)