Copyright © All Rights Reserved

 

Yin Yoga - Mindfulness - Meditation

ved Kristine Poulsen

Hvad er mindfulness?

Mindfulness er – kort fortalt - en måde at være til stede på,

i nuet, uden at dømme, venligt og accepterende,

og det er en måde at komme tættere på virkeligheden.

 

Den form for mindfulness meditation, jeg underviser i, er evidensbaseret og bygger på den forskning, som udspringer af Jon Kabat-Zinns arbejde.

 

 

 

Hvorfor mindfulness?

Kender du til det at have alt for meget at se til? … eller måske til stress? Kender du til det at blive fanget i negative tanker, som kører i ring? Og som trækker energien og humøret ned? Kender du til det, at følelser af nedtrykthed eller utilstrækkelighed bliver ved med at dukke op, uanset hvad du gør?

 

Og ønsker du det anderledes i form af mere overskud, balance og tilfredshed, så kan mindfulness være en af vejene til at få mere kontakt med nuet, med dig selv og det, som du værdsætter allermest i dit liv.

 

Hvad kan vi bruge mindfulness til?

Gennem mindfulness meditation lærer du at håndtere udfordrende tanker og følelser, så de ikke længere styrer dit liv. Du lærer så at sige at være kaptajn på eget skib og at styre skibet, også når vejret og vinden rusker i sejlene.

 

 

Mindfulness kursus

Lider du af stress, angst eller depression?

Og vil du gerne opleve mere ro, balance og livskvalitet?

så læs videre her ...

 

Formålet med kurset er, at du lærer, hvordan du kan håndtere besværlige

tanker, følelser og kropsfornemmelser, så de ikke længere styrer dig.

 

Mindfulness har en dokumenteret positiv effekt på det fysiske og psykiske velbefindende, fx:

  • Stress
  • Tilbagevendende depressioner
  • Angst
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnbesvær
  • Immunforsvar
  • Livskvalitet

 

Øvelserne i mindfulness udgør en bred vifte af opmærksomhedsøvelser, meditationer og yoga, der hjælper dig til en mere venlig, mere omsorgsfuld, mere kærlig tilgang til dig selv.

 

Gennem øvelser og træning i mindfulness bliver du mere bevidst om, hvad der udløser de besværlige sindstilstande, hvad der fastholder dem - og ikke mindst hvad du kan gøre for, at du får mere indre ro og balance, fx i forhold til arbejde eller privatliv.

Kort sagt mere livskvalitet.

 

Der vil være hjemmetræning mellem mødegangene, hvor du øver forskellige former for mindfulness meditationer.

 

 

MBKT - Mindfulness-baseret kognitiv træning

Mindfulness-baseret Kognitiv Træning (MBKT) er et forskningsbaseret program med velafprøvede og veldokumenterede resultater bag sig. Træningen i at være til stede med de besværlige tanker, følelser og kropsfornemmelser har positive effekter på folk, der er stressede eller på vej til at blive stressramte, folk med nedtrykthed, depression eller andre følelsesmæssige problemer.

 

Forløbet strækker sig over 8 uger, og indholdet er en bred vifte af øvelser i mindfulness og mediation, hvor du lærer at blive opmærksom på besværlige tanker, følelser eller kropsfornemmelser, og ikke mindst hvad du kan gøre for at slippe fri af deres greb.

 

Du lærer bl.a. at blive opmærksom på negative tankemønstre, besværlige følelser eller fornemmelser, og du får værktøjer til at håndtere disse automatiske reaktioner.

 

Som ved al anden form for læring, kommer mindfulness heller ikke dalende ned fra himlen. Så vær forberedt på hjemmearbejde. Det er selvfølgelig dig, der afgør, hvor meget tid, du har til rådighed, men en generel rettesnor er 30 minutter pr. dag.

When you hear the word mindfulness you have to hear the word heartfulness or you will misunderstand that it’s just one more cognitive exercise, and it’s not.

(Jon Kabat-Zinn)